Der er blevet sat et foreløbigt punktum i striden om den nye gasrørledning, Nord Stream 2, der skal løbe fra Rusland til Tyskland.
Sent i aftes nåede forhandlere for Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen frem til et kompromis om EU's nye gasdirektiv, der sætter regler og krav for gasrørledninger leveret fra lande uden for EU.
Fremover vil det være op til Europa-Kommissionen og ikke de enkelte lande at sætte rammerne, og derfor kommer der mere kontrol med den gas, som eksempelvis Rusland vil sælge til Europa.
Kompromiset vækker glæde hos den radikale europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, der var forhandler for Europa-Parlamentets liberale Alde-gruppe.
- Havde vi ikke gjort det, havde vi ikke vidst, hvilken retstilstand, der ville gælde. Derfor er det vigtigt for os, der er kritiske over for Nord Stream-projektet, at der kommer regler på området, siger han og tilføjer:
- De principper og regler, vi har om gennemsigtighed i EU, vil fremover også gælde Putin, så han ikke kan sidde og bestemme i Moskva, hvordan gasleverancen kan bruges mod de enkelte lande.
Med gasdirektivet skal EU's konkurrenceregler overholdes, når der bliver bygget gasrørledninger til Europa, og der skal blandt andet også være gennemsigtighed om prisen.
Derudover må det samme firma ikke både eje gasledningerne og distribuere gassen. Det kommer til at påvirke Gazprom, der står bag Nord Stream 2.
Det står dog fortsat EU-landene frit for at indgå aftaler med lande uden for unionen om nye gasrørledninger. Men aftalen skal efterfølgende godkendes af Europa-Kommissionen.
- De nye regler sikrer, at rørforbindelser, der fører gas til Europa, vil være omfattet af EU-reglerne på området, og at alle, der sælger gas til Europa, er nødt til at respektere EU's energilove, siger EU's klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete.
Tyskland har presset på
Nord Stream 2 er en 1.225 kilometer lang gasrørledning, som lige nu er ved at blive bygget i Østersøen.
Den skal løbe fra Rusland til Tyskland, heriblandt igennem dansk farvand, og det er den statsejede russiske energikoncern Gazprom, der ejer den.
Den tyske regering har fastholdt, at der ene og alene er tale om et kommercielt projekt, der skal øge andelen af russisk gas i Europa.
Men rørledningen har vakt bekymring i flere lande, herunder Polen og Danmark, som mener, at den også udgør et sikkerhedspolitisk spørgsmål.
Frygten har især været, at EU bliver for afhængig af russisk gas, og at det kan bruges som pressionsmiddel mod medlemslande og skade EU's forsyningssikkerhed.
Og netop derfor har de fælles spilleregler været vigtige at indføre, lyder det fra Morten Helveg Petersen.
- Nu har vi Kommissionen til at komme efter Putin eller andre leverandører af gas, og vi har brug for nogle af de muskler til at sikre, at reglerne bliver overholdt. Det havde vi ikke haft i nær samme grad, hvis vi havde stået alene, og det er en kæmpe fordel for et lille land som Danmark, siger han.
I sidste uge nåede Tyskland og Frankrig til enighed om et kompromis, der efterfølgende banede vejen for det nye gasdirektiv.
Socialdemokraterne afviser Nord Stream 2
Selvom Nord Stream 2 er ved at blive bygget i Østersøen, så mangler Danmark fortsat at tage stilling til den del af rørledningen, der skal løbe igennem dansk territorialfarvand langs den bornholmske kyst.
Gazprom har sendt en ansøgning til de danske myndigheder, men det er uvist, hvornår beslutningen bliver taget.
Hos Socialdemokraterne er man dog langt fra begejstret for det nye gasdirektiv. Partiet har tidligere opfordret regeringen til at afvise den russiske ansøgning, og europaparlamentariker Jeppe Kofod mener ikke, at den nye aftale ændrer ved problemerne med Nord Stream 2.
- Den gør os endnu mere afhængig af Putins gas. Den gør os sårbar og går stik imod vores klimaambitioner, siger han og fortsætter:
- Det er afgørende vigtigt for sikkerheden i Europa at stoppe Nord Stream 2. Og for Danmark ville det have været bedst muligt, hvis det ansvar var blevet løftet af EU.